Basse

Basse er for mig hesten der startede det hele lige fra den dag jeg først så ham stikke sit store gyldne ansigt ud af boksdøren. Han har siden den dag været min læremester, min guide, min bedste ven, min soulmate og vores historie kan læses under billederne.

Basse - Hesten med et hjerte af guld

Det er lidt en lang historie, men i bund og grund begyndte min rejse d. 30 november 2014 hvor jeg for første gang mødte min hest Basse, som er model på mange af de billeder du vil komme til at se på siden her. Jeg havde i noget tid haft en fornemmelse af at der var noget jeg skulle finde - en jeg ledte efter og af en eller anden grund kom jeg frem til, at det jeg manglede var en hest. Jeg ville slet ikke have hest efter jeg var nødsaget til at sælge min hest gennem 10 år kun ca 2,5 år tidligere, men jeg kiggede alligevel. Jeg var sammen med min far kørt ned igennem Jylland fra Aalborg af for at se på et par heste, da jeg er ude og se hest nummer 2 (Yasmin) bliver jeg meget betaget af hende. Jeg har faktisk besluttet mig for, at jeg vil købe hende, men så får jeg en besked om Basse eller Blend, som han rigtigt hedder. Jeg kan mærke, at jeg skal ned og se ham og selvom han står langt fra Aalborg - så var han tæt på Yasmin (hest nummer 2). Jeg undrede mig over det sjove tilfælde, at vi tilfældigvis er mindre end 1 time væk.

Da jeg går ind i stalden og ser Basse, som nysgerrigt stikker hovedet ud af boksen - så er jeg solgt. Jeg vidste, i det sekund at der stod han. Det var hesten foran mig jeg havde mærket at jeg skulle finde - selvom jeg dengang ikke troede på den slags. Jeg sagde ja til at købe min smukke gyldne vallak og fik ham hjem d. 5 december 2014. Min rejse med Basse var ikke en dans på roser... Jeg var flere gange ved at give op, selvom jeg inde i mit hjerte godt vidste at give op faktisk ikke var en mulighed. Lidt om lidt og meget langsomt fandt vi vejen indtil hinandens hjerter.Jeg kunne fornemme hvad han kunne lide og hvad han ikke kunne lide gennem en stærk følelse i min mave. Jeg kunne i mange tilfælde se hvad han tænkte og hvornår han var ved at give op under en træningssesion. Vi fik et fælles sprog i forhold til træning her er det specielt ridning jeg tænker på fx har jeg lært Basse at indpakkere til en skammel og hvis han ikke gør det ved jeg, at det er fordi han ikke skal rides på i dag.

Basse har haft mange problemer og jeg kunne ikke finde ud af hvad der var galt med ham. Jeg havde været igennem 4 dyrelæger og utallige behandlere, og ingen kunne finde ud af hvad der var galt. Jeg husker, at se et opslag på Facebook om sædstrengsadheance og jeg kunne mærke med det samme at det var det som Basse fejlede, men jeg tænkte bagefter "Du er blevet tosset! Selvfølgelig er det ikke det." Men jeg vidste jo det var det...Det er omkring december 2016, da jeg ser et opslag fra Mathilde Denning (tidligere Dyrenes Univers - nu Animal Listening) her på Facebook om tilbud på fjerntelepati og fjernhealing. Jeg indrømmer, at jeg var 110% skeptisk og sagde til mig selv, "Så kan han få det i julegave, det virker nok ikke, men vi har snart prøvet alt." Så jeg kontaktede hende, hun fik navn, alder, køn og 8 spørgsmål. Jeg ventede og var selvfølgelig spændt på hvad hun havde at fortælle og her fik jeg mig noget af en overraskelse... Mathilde har skrevet et 10-11 siders langt dokument, hvor hun har svaret på spørgsmålene jeg havde til Basse. Hun har beskrevet de tanker jeg havde haft, som jeg ikke havde delt med nogen og de fornemmelser jeg gik rundt med. Hun fortalte hvorfor han var så trist ved ridning og hvor det startede samt anbefalede mig en kranio-sakral terapeut. Jeg havde hørt om det før ved en tidligere telepati som en anden havde lavet med Basse kun 4-6 måneder tidligere, men jeg troede ikke på det og havde ladet det ligge.Jeg vælger at give det et skud denne gang, da intet andet virkede alligevel og jeg var løbet tør for ideer.

Jeg får Heidi (Kranio-Hest) ud og det tager hende 2-5 minutter, at nå frem til sædstrengsadheance var hans problem og det var så alvorligt, at det krævede operation hvis Basse skulle kunne være ridehest igen. Dengang nægtede jeg stadig at tro jeg var nået frem til at det var sædstrengsadheance han fejlede, men i dag kan jeg godt se at jeg har haft en dybere kontakt med Basse end jeg var klar over... Jeg fik kontaktet Hørsholm og Basse blev indstillet til en operation. Vi ankommer dagen før, Basse er ved godt mod. Jeg har fortalt ham hvad der skal ske og Mathilde har snakket med ham endnu engang. Dagen efter forslår dyrelægen, at Basse skulle hjem og rides på smertestillede før en operation, men jeg kunne mærke med det samme at det kun ville skade ham mere end det ville gavne ham - så for første gang holdt jeg 110% fast i den fornemmelse jeg havde og Basse fik sin operation. Dyrelægen tog sine ord tilbage, da han havde fjernet 12-13 cm sædstreng på hver side. Igen fik den fornemmelse jeg havde om at dette var det rigtige ret.Jeg fik Basse hjem allerede dagen efter og kun 1 uge senere var han gladere og friskere, faktisk friskere end da jeg købte ham (og dengang var der godt med fart på). Det havde tydeligt hjulpet og ja vi arbejder stadig med hans benstilling i forhold til hans bagben den dag i dag, men det havde vi ikke kunnet uden at have været alt dette igennem og han er tydeligt gladere end før.Basse og jeg begynder at arbejde uden udstyr samt cordeo ridning, dette havde ikke været muligt for os tidligere, da jeg ikke kunne holde kontakten. Jeg oplevede dog, at vi havde fået en meget stærkere kontakt - fordi det ikke længere var 'du og jeg', nej sammen var vi nu 'os' og jeg kunne mærke vi var blevet 'et' som jeg altid havde drømt om. Han følger mig, fordi han har lyst til det og ikke fordi jeg har tvunget ham. Dette var det jeg altid havde villet og er vigtigere for mig end noget andet.Jeg havde haft Mathilde til, at snakke med Basse efter operationen og hun kunne bekræfte de ting som jeg kunne mærke. Det var der jeg besluttede mig for, at en dag - så måtte jeg lære at høre de beskeder jeg fik fra ham så tydeligt, at jeg ikke behøvede at spørge en anden længere.

Jeg tog på et en-dags-kursus med Mathilde for at se hvordan man kom i gang, jeg husker at skulle telepatere med en hest hvor jeg kun kender navn, alder og køn. Vi bliver sat i gang med en meditation, hvorefter vi bliver bedt om at tage kontakt til dyret. I det jeg gør det føler jeg at mine luftveje lukker sammen og jeg ikke kan få luft. Jeg prøver at fokusere, men får kun meget korte svar og min koncentration ryger flere gange.Jeg skal efterfølgende fortælle ejer hvad jeg fik ind, hvor jeg fortæller at hesten var taknemlig for sin fold, lidt tilbageholdene for nye mennesker og at den var glad nu. Jeg havde faktisk besluttet ikke at nævne det med luften, men gør det så alligevel. Ejer begynder at græde og jeg bliver bange for at have sagt noget forkert, men ejer får så fortalt mig at hesten havde astma og havde på et tidspunkt i sit liv måtte stå med iltmaske. Hesten var for nyligt pensioneret og havde fået mere foldtid samt at hesten havde ikke været hos hende i mere end et par år, hesten havde vidst nok været ret mange steder. Jeg blev meget rørt over hvor fin kontakt jeg havde haft med hesten og at hesten havde et bedre liv nu end tidligere. Jeg vidste at jeg måtte fortsætte denne rejse.

Der går ca 1 1/2 år hvor jeg ikke får arbejdet med telepati, men hvor jeg i stedet arbejder med mennesker og deres heste/parter. Hvor jeg oplever at vide hvad hestene havde brug for og kunne formidle det til ejer, så kunne jeg se når de begyndte at snakke samme sprog. Jeg bliver desværre sygemeldt i december 2017 og ved ikke rigtig hvad jeg skal. Så ser jeg, at Mathilde har startet en telepatiuddannelse og der var start til august 2018. Jeg vidste godt jeg ikke havde råd, men jeg ville det bare så meget - så jeg tilmeldte mig alligevel. Efter tilmelding beslutter min mor og min far at de vil give halvdelen hver som min fødselsdag/julegave, så nu var det muligt. Så bliver uddannelsen rykket fra Frederikssund til Møn og jeg kunne jo godt se, at jeg ikke ligefrem kunne komme til Møn bare sådan lige med det offentlige fra København af. Jeg havde inden da undervist en af de voksne på det opstaldningssted, hvor Basse stod og forslået hende dette uddannelse - jeg vidste hun ville få gav af det efter hendes meget smukke udvikling med hendes part hest. Hun havde som jeg haft problemer, men så begynde jeg at guide hende med de indskydelser jeg fik fra hesten og i dag arbejder de også meget frit og har deres eget sprog. Hun valgte så pludseligt at tage uddannelsen og nu kunne jeg godt komme afsted, fordi hun havde bil. Så præcise tilfælde gjorde at jeg kunne komme afsted og i dag tror jeg ikke længere på tilfælde - det var meningen det skulle ske nu.

Vi kommer afsted og møder en masse andre skønne mennesker, som ligesom os vil lære at snakke med dyrene. Jeg havde svært ved det i starten fordi jeg ville det så meget, at jeg ikke kunne høre noget som helst, men langsomt får jeg åbnet op for dyrenes verden. Jeg får snakket med heste, hunde, katte og endda kaniner. Jeg bliver hurtigt opmærksom på hvor modtagelig jeg er på ord samt følelses- og den fysiske kanal, jeg kan typisk mærke under en telepati hvis dyret har ondt eller har haft ondt - hvis det stadig har en betydning for dyret, nogle dyr forsøger at skjule det, men jeg vil typisk mærke det alligevel. Jeg kan nu bedre forstå hvorfor jeg typisk har fået mange følelser omkring dyrene, som jeg ved jeg ikke kom med og det er fordi jeg er modtagelig. Hvis dyret er glad bliver jeg glad, hvis dyret er ked af det, så bliver jeg ked af det osv. Jeg har haft undervist 2 voksne med deres hest/part, som jo faktisk var før telepatiuddannelsen hvor jeg har kunne mærke hvad hesten havde brug for og kunne videregive det til ejer, sådan at de fik et bedre samarbejde med deres hest og det startede faktisk bare med at de så mit arbejde med Basse.Jeg har oplevet at kunne kigge på et dyr og straks havde jeg en ide om hvad de tænkte på fordi jeg allerede fik ord efter ord, dengang troede jeg at jeg digtede og måske gjorde jeg, men det var muligvis baseret på det jeg fik fra min intuition.

Under telepatiuddannelsen har jeg lavet en del telepatier både fjerntelepati (via et billede) og livetelepati (med hest og ejer). En af de heste jeg stod med live fortalte om frygt for traileren og vi får snakket lidt om det, og finder frem til at han ønsker tid og tålmodighed under trailerlæsning. Han ville vide hvornår det var træning og hvornår han skulle køre. Han ville vide hvor han skulle hen, hvor længe det tog ham at komme derhen, og hvornår han kom hjem. Ved permanent flytning ville han vide det i god tid og han ville vide hvorfor denne flytning var god for ham. De arbejder med det i en uge og da jeg kommer tilbage 1 uge senere - så står hesten roligt i traileren og spiser. Jeg kunne slet ikke få armene ned og har nu fået en melding om at han har været ude og køre i traileren flere gange hvorefter han stadig går pænt op i traileren igen. De har arbejdet med det 4 gange om ugen i en måned, men det giver virkelig pote at lytte til sit dyr - give dem den forandring de har brug for også give dem tid og det er en af grundende til at jeg har oprettet denne side. Jeg ønsker, at kunne hjælpe dyrene videre sammen med deres mennesker i ro og harmoni om det er heste, hunde, katte, kaniner eller evt et andet dyr. Det er så smukt, når jeg kan se og mærke samarbejdet mellem dyr og deres mennesker. Det vil jeg aldrig kunne få nok af. Basse er og har været min læremester i forhold til, at overskride en masse grænser og nå hertil, men jeg ønsker aldrig at gå tilbage igen.