Kan udstyr påvirke vores relation til vores dyr?

 Kan det udstyr du bruger faktisk være roden til de problemer du roder med? I min erfaring ja det kan det bestemt og dette overraskede mig virkelig. Basse, som ellers ikke har kunne klare de lange ture med rytter virker pludselig slet ikke til at være et problem. Jeg har siden 2015 redet uden bid fordi jeg fik en tydelig besked fra Basse om at det havde han ikke lyst til. Så det var slet ikke svært for mig at opgive dette og gøre noget andet. Jeg husker dengang at jo mere jeg red bidløst, jo mindre forstod jeg hvorfor jeg engang troede at jeg behøvede det samt jeg begynde at tænke: hvorfor var biddet mit førstevalg? Og hvad var grunden til at jeg ikke valgte at gøre noget andet? Mit svar dengang var simpel - det var det jeg havde lært og sådan som jeg altid havde gjort tingene. Jo mere jeg prøvede at tvinge traditionel ridning ned over hovedet på ham jo mere modvilligt blev han. Han ville altid samarbejde, men hans vilje dalede langsomt. Jeg oplevede at fjerne biddet gav ro i hans sind og gavn ham en følelse af at blive hørt. Det gav ham også mere motivation igen.

I mange år har jeg redet i cordeo, med en grime eller helt uden noget på banen - det fungere også på græs med Basse fordi han virkelig ønsker at samarbejde. På tur var en anden sag... Selvom jeg ikke brugte bid havde jeg stadig brug for en 'falsk sikkerhed', som jeg vurdere biddet faktisk er og derfor havde jeg en hackamore på og endda en mekanisk hackamore. Den er ligeså stærk og kan være værre end et bid, men kun hvis det bruges. Så den havde jeg på med helt løse tøjler altid, og har aldrig haft fat i ham fordi jeg ikke ville misbruge den 'magt' som hovedtøjet gav mig - det var en sidste mulighed, hvis alt gik galt og ham var til fare for sig selv eller andre. Det magiske gik op for mig før blot et par dage siden. Jeg står nede ved Basse og jeg skal på tur med en veninde, jeg har glædet mig fordi vi skulle i skoven og mens jeg finder udstyret frem får jeg en uimodståelig træng til at tage en sidepull jeg havde i stedet for hakamoren. Jeg forstår først nu at det var fordi jeg endelig var åben for beskeden at vi ikke havde brug for det. Basse har jo altid bare puttet sit hoved i hovedtøjet selv, så jeg har ikke tænkt mere over det fordi han udviste ikke nogle tegn på mistrivsel med det. Jeg vidste ham hovedtøjet, altså sidepull, og fik med det samme en følelse af ro. Han sank sit hoved ned, så han kunne få det på. Basse kan ikke lide at jeg gør hans ører og derfor har det andet også altid været ubehageligt for ham at få over ørerne, men her ramte det slet ikke. Jeg kunne mærke roen sænke sig over ham på en helt ny måde og han fik mere energi end jeg har set i lang tid. Vi red afsted kun med en sidepull og hans cordeo.

Allerede fra start af var han frisk og fuld fart frem. Dette har jeg heller ikke set i mange år faktisk. Han har altid været stille siden 2015, men nu havde han noget af den gnist jeg så da jeg købte ham i 2014. Ikke at han ikke har været glad og haft gnisten, men det her var på en helt ny måde og det gik faktisk først op for mig dage efter at det nok var den tillid jeg havde givet ham ved at vælge et andet hovedtøj og glæden ved et hovedtøj, som ikke generede ham som det andet har gjort en smule grundet hans utrolig brede hoved. Vi kommer op til skoven og her plejer han jo at være træt - og mangle energi, men det jeg så var det helt modsatte. Han var energisk og tilbød både trav og galop - jeg kunne ikke andet end at smile af ham fordi hans glæde jo smittede af på mig. Vi rider derudaf og selv da vi kommer hjem, er han langt fra ligeså træt som førhen - og vi har ikke været i skoven i måneder og alligevel havde han fornyet energi. 2 dage senere rider vi i skoven igen med samme hovedtøj og samme resultat - jeg havde en glad Basse med som tilbød fart flere gange og som var glad og frisk da vi kom hjem igen.

Det er muligt han også har det bedre og at skiftet ikke er hovedtøjet, men det tror jeg ikke fordi jeg red afsted med det gamle hovedtøj 2 dage før. Her var vi kun ude i 15 min hvor han ikke ville mere da vi kom hjem og de andre ture har vi næsten været 2 timer afsted uden at det drænede ham - så hovedtøjet, energien ved at have det og den tillid jeg ikke viste ham ved at have det på - det gjorde umiddelbart hele udfaldet. Jeg har allerede delt et opslag om dette emne og denne tur, men mærkede at jeg skulle gå dybere med det.

Jeg er sikker på en eller flere har lært tingene på en bestemt måde eller har en hest, som enten tager imod biddet eller selv putter sit hoved i hovedtøjet som Basse og det er for at få ud til andre, der som jeg sad fast i det jeg plejer at gøre. Mit råd til jer er simpelt: prøv noget nyt! Se situationen fra et andet synspunkt og vær åben for at der kan være brug for at ændre selv i det, som stadig virker. Vis dit dyr den tillid, som du forventer at få fra dyret fordi ellers vil der være en uligevægt i det du giver dyret og det du forventer. Det er ikke sikkert du nogensinde vil opleve at dit dyr siger fra på det du tænker fungere, men du vil mærke en stor taknemlighed fra dit dyr, hvis du prøver noget nyt og lytter med hjertet. Jeg oplever de fleste dyr omkring mig som utrolig samarbejdsvillige og som ikke ville sige noget, hvis alle intentioner er gode selv hvis der er noget de ikke bryder sig om og derfor føler jeg det er mit job at være åben for nye idéer og ændringer samt undgå at være låst fast i fortiden.